Kapitel 7 Sanktioner ved manglende efteruddannelse
Mangler en revisor ved udgangen af en treårs-periode, jf. § 3, stk. 1, at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen i henhold til § 2, dog maksimalt 40 timer, kan Erhvervsstyrelsen efter ansøgning meddele dispensation, og samtidig påbyde revisor at gennemføre den manglende efteruddannelse inden for en fastsat frist.
Stk. 2 En ansøgning om dispensation efter stk. 1 kan tidligst indgives til Erhvervsstyrelsen efter udløbet af en treårs-periode og skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest den 1. april i året efter en treårs-periodes udløb.
Stk. 3 Mangler en revisor ved udgangen af en treårs-periode, jf. § 3, stk. 1, at gennemføre hele eller dele af efteruddannelsen i henhold til § 2, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisor inden for en fastsat frist at opfylde kravene til efteruddannelse. Erhvervsstyrelsen kan endvidere
-
1) fratage revisor godkendelsen betinget, på vilkår af at vedkommende i den indeværende eller næstkommende efteruddannelsesperiode ikke tilsidesætter kravene til efteruddannelse under sådanne omstændigheder, at vedkommende efter en samlet bedømmelse skal fratages godkendelsen,
-
2) nedlægge forbud mod, at revisor i den indeværende og næstkommende efteruddannelsesperiode kan udføre eller kontrollere udførelsen af en revision eller udøve funktioner i en revisionsvirksomhed, eller
-
3) fratage revisor godkendelsen.
Stk. 4 Opfylder revisor ikke efteruddannelseskravet inden for den i stk. 1 og 3 samt § 30 fastsatte frist finder stk. 3, 2. pkt., anvendelse.
Stk. 5 Vedrører den manglende efteruddannelse alene fagområder, der har betydning for godkendelsen til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering, finder stk. 3, 2. pkt., nr. 1 og 3, alene anvendelse i forhold til revisors godkendelse til at afgive erklæring om bæredygtighedsrapportering.
Stk. 6 Et påbud i medfør af stk. 1 og 3 påvirker ikke krav til den efterfølgende treårs-periodes efteruddannelse efter § 2.
Stk. 7 Er revisor omfattet af efteruddannelse i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, og har revisor ikke vedligeholdt og opdateret sin efteruddannelse i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, kan Erhvervsstyrelsen påbyde revisor i den indeværende 3-års periode eller den efterfølgende 3-års periode at opfylde kravene til efteruddannelse efter § 2, stk. 1, nr. 2.
Vurderer Erhvervsstyrelsen i forbindelse med tilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2-4, at revisor har behov for yderligere efteruddannelse inden for et nærmere afgrænset område, kan styrelsen påbyde revisor på nærmere angivne vilkår at deltage i en sådan efteruddannelse inden for en af Erhvervsstyrelsen fastsat frist.
Mangler en revisor, der er certificeret af Finanstilsynet, ved udgangen af den i § 4, stk. 4, jf. § 3, stk. 1, nævnte treårs-periode at gennemføre en mindre del af den yderligere efteruddannelse i henhold til § 4, stk. 1, dog maksimalt 10 timer, kan Erhvervsstyrelsen efter ansøgning meddele dispensation og samtidig fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal gennemføre den manglende efteruddannelse.
Stk. 2 Ansøgning om dispensation, der tidligst kan indgives til Erhvervsstyrelsen efter udløbet af en treårs-periode, skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest den 1. april i året efter en treårs-periodes udløb.
Stk. 3 En dispensation efter stk. 1, påvirker ikke de krav til den efterfølgende treårs-periodes efteruddannelse, der stilles efter § 4.
Stk. 4 Opfylder revisor ikke kravet til efteruddannelse inden for en i medfør af stk. 1 fastsat frist, underretter Erhvervsstyrelsen Finanstilsynet herom.
Opfylder en revisor, der er certificeret af Finanstilsynet, ved udgangen af en treårs-periode, jf. § 4, stk. 4, og § 3, stk. 1, ikke kravet om yderligere efteruddannelse, og har pågældende ikke opnået dispensation herfor, jf. § 29, stk. 1, underretter Erhvervsstyrelsen Finanstilsynet herom.