Ejendomsskatteloven § 67

Denne konsoliderede version af ejendomsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog § 83, stk. 2 og 3 i loven

Ejendomsskattelov

Lov nr. 678 af 3. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1564 af 12. december 2023, lov nr. 594 af 4. juni 2024 og lov nr. 1214 af 26. november 2024

§ 67

Lån ydet efter kapitel 1 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, overtages af told- og skatteforvaltningen til kurs pari, jf. dog stk. 5 og § 68. Told- og skatteforvaltningen overtager tinglyst sikkerhed for lånene uden krav om tinglysning.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal ved told- og skatteforvaltningens overtagelse af lån efter stk. 1 meddele told- og skatteforvaltningen de nødvendige informationer forbundet med overtagelsen af lånene.

Stk. 3 Lån, der overtages af told- og skatteforvaltningen efter stk. 1, omfattes af betingelserne i § 56, § 58, stk. 2 og 3, og §§ 59-65, jf. dog § 68.

Stk. 4 Rentenedslag efter § 5, stk. 3, i lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. februar 2021 som ændret ved § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 7 i lov nr. 2614 af 28. december 2021, fratrækkes den opgjorte rente for lån ydet af kommunen til og med told- og skatteforvaltningens overtagelse af lånet.

Stk. 5 Lån, der er forfaldet til betaling, opkræves af den kommune, der har ydet lånet.