Ejendomsskatteloven § 82

Denne konsoliderede version af ejendomsskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog § 83, stk. 2 og 3 i loven

Ejendomsskattelov

Lov nr. 678 af 3. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 1564 af 12. december 2023, lov nr. 594 af 4. juni 2024, lov nr. 1214 af 26. november 2024, lov nr. 1471 af 10. december 2024 og lov nr. 1692 af 30. december 2024

§ 82

For ejendomme, der har været foreløbigt vurderet efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c, foretages der efterregulering af følgende beløb, når ejeren er blevet meddelt den almindelige vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, der skal indgå i beskatningsgrundlaget for beløbene:

  • 1) Ejendomsværdiskat, jf. § 13.

  • 2) Grundskyld, jf. § 17.

  • 3) Dækningsafgift, jf. § 20.

  • 4) Rabat i ejendomsværdiskat og grundskyld, jf. kapitel 6.

  • 5) Stigningsbegrænsning for grundskyld, jf. kapitel 7.

Stk. 2 Efterregulering efter stk. 1 foretages også, hvis den foreløbige vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 89 b eller 89 c ændres efter ejendomsvurderingslovens § 89 d, stk. 4.