Ejendomsvurderingsloven § 34d

Denne konsoliderede version af ejendomsvurderingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 654 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 594 af 4. juni 2024

§ 34d

For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 6, ansættes en grundværdi til den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet som anlægget ganget med en standardiseret pris på 180 kr. pr. MWh (2021-niveau). Der ansættes tillige en grundværdi ud fra handelsprisen for landbrugsjord for det område, hvori ejendommen er beliggende, og ejendommens grundareal, hvis en sådan grundværdi er højere end en grundværdi ansat efter 1. pkt. Den standardiserede pris pr. megawatt-time nævnt i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2 For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 7, ansættes en grundværdi til den standardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med samme produktionskapacitet som anlægget ganget med en standardiseret pris på 180 kr. pr. MWh (2021-niveau). Den standardiserede pris pr. megawatt-time som nævnt i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.