Ejendomsvurderingsloven § 85a

Denne konsoliderede version af ejendomsvurderingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 654 af 8. juni 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december 2023,
som ændret ved lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 594 af 4. juni 2024

§ 85a

For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, og som skal vurderes i lige år, jf. § 5, henses der ved ansættelsen af grundværdien ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 kun til mulige anvendelser til boligbebyggelse eller sommerhus- og fritidsboligbebyggelse, jf. § 18. Er anvendelsen efter 1. pkt. ikke mulig efter plangrundlaget eller anden offentlig regulering, ansættes grundværdien på samme måde, som hvis den faktiske anvendelse og udnyttelse var mulig efter gældende offentlige forskrifter. Følger det af plangrundlaget, at en del af en ejendom omfattet af 1. pkt. skal anvendes til alment boligbyggeri eller erhverv, tillægges denne del af den mulige anvendelse af grunden ingen værdi i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020 efter § 18.