Er bedømmerne ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Den endelige karakter er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter kun nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter.
Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis flere eksaminatorer og flere censorer deltager i bedømmelsen, dog således at gruppen af eksaminatorer henholdsvis gruppen af censorer afgiver hver en karakter.