Eksamensbekendtgørelsen § 44

Denne konsoliderede version af eksamensbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022

Ankenævn
§ 44

Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for uddannelsesinstitutionens afgørelse og den studerendes klage. Nævnets afgørelse skal meddeles til institutionen og klager, senest 2 måneder efter at klagen er indgivet. Juli måned indgår ikke i beregningen.

Stk. 2 Ankenævnets afgørelse, kan gå ud på

  • 1) tilbud om ny bedømmelse af en skriftlig opgave (ombedømmelse),

  • 2) tilbud om ny eksamen (omprøve),

  • 3) at klageren ikke får medhold i klagen, eller

  • 4) en kombination af 1-3, hvis eksamen omfatter en skriftlig opgavebesvarelse med mundtligt forsvar.

Stk. 3 Faglige spørgsmål ved ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.

Stk. 4 Retlige spørgsmål ved ankenævnets afgørelse kan indbringes for institutionen, som træffer afgørelse. Klagen skal indgives til institutionen, senest 2 efter den studerende har modtaget afgørelsen fra institutionen.

Stk. 5 Institutionens afgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter § 48.