Eksamensbekendtgørelsen § 9

Denne konsoliderede version af eksamensbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022

Eksamensforudsætninger
§ 9

Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte betingelser for, at den studerende kan deltage i uddannelseselementets eksamen (eksamensforudsætning).

Stk. 2 Studieordningen kan indeholde oplysninger om, hvordan den studerende på anden vis kan opfylde eksamensforudsætningen, hvis vedkommende ikke har opfyldt de oprindeligt fastsatte forudsætninger, herunder studerende, der f.eks. på grund af sygdom ikke har opfyldt eksamensforudsætningen.

Stk. 3 Ved fastsættelse af mødepligt som forudsætningskrav, skal institutionen samtidig fastsætte omfanget heraf samt afhjælpningsmulighed.

Stk. 4 Eksamensforudsætningen skal være opfyldt, før den studerende første gang deltager i uddannelseselementets eksamen.

Stk. 5 Manglende opfyldelse af eksamensforudsætning medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg, med mindre den studerende rettidigt har afmeldt sig fra eksamen, jf. § 6, stk. 2.