Forfattere: Karsten Naundrup Olesen
Udgivelsesdato: 03. juli 2012
ISBN: 9788757428698
- Side 61 -
...og Karsten Revsbech: Kommunernes opgaver, s. 289f. Det skal bemærkes, at diskussionen af kommunalfuldmagten som hjemmelsgrundlag kun har begrænset praktisk relevans efter vedtagelsen af eliteidrætslovens § 7, jf. nedenfor. Uanset det foranstående synes det ikke at være ved at udbyde aktiviteterne selv, at landets kommuner engagerer sig i eliteidræt.
- Side 64 -
...Karsten Loiborg i Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, 1. udg., s. 471, Morten Engberg i samme værks 2. udg., s. 717 og Karsten Revsbech: Kommunernes opgaver, s. 289f. Med forarbejdernes angivelse af, at eliteidrætslovens § 7 hjemler støtte til den enkelte udøver, har afgrænsningen af kommunalfuldmagten på dette område mest teoretisk interesse.
- Side 68 -
...er skabt hjemmel for kommunal støtte til eliteidræt, men det er ikke ud fra bestemmelsens ordlyd alene muligt at slå fast, hvor langt denne hjemmel rækker. Uklarheden er knyttet til spørgsmålene 1) hvad er eliteidræt?, 2) hvad er egentlig erhvervsvirksomhed?, og 3) hvad er økonomisk støtte? Disse tre spørgsmål bliver behandlet på de følgende sider.
Som omtalt i afsnit 3.1 findes der ikke en almengyldig beskrivelse af, hvad eliteidræt er. En sådan begrebsafklaring findes heller ikke i eliteidrætslovens § 7, i loven i øvrigt eller i bemærkningerne til lovforslaget bag bestemmelsen.
(...)
- Side 69 -
...eliteidrætslovens § 7, skal man bemærke sig, at det ikke er opfattelsen hos Kulturministeriet, at man skal gøre dette, jf. hvad der ifølge en afgørelse fra Statsforvaltningen Sjælland er udtalt fra ministeriet, nemlig, at det efter ministeriets opfattelse er hensigten med § 7 at »... stille kommunerne rimeligt frit i forhold til at definere, hvad kom-
- Side 71 -
Mens eliteidrætslovens § 7, 1. led, giver kommunerne hjemmel til at yde støtte til eliteidræt, begrænser § 7, 2. led, denne mulighed ved at forbyde økonomisk støtte, hvis »... der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed«.
(...)
- Side 72 -
Det afgørende element i begrænsningen af kommunernes adgang til at yde støtte efter eliteidrætslovens § 7 er herefter indholdet i erhvervsvirksomhedsbegrebet.
Heller ikke i forhold til begrebet erhvervsvirksomhed giver eliteidrætslovens § 7 eller loven i øvrigt nogen vejledning omkring indholdet.
(...)
- Side 74 -
...erhvervsdrivende.100100. Fodboldredegørelsen, s. 46. Det anføres videre i Fodboldredegørelsen, at der ved undersøgelse af fortjenesteelementet blandt andet lægges vægt på klubbens vedtægter og eventuelle aktionæroverenskomster (ejeraftaler). Det skal her bemærkes, at dette udgangspunkt er videreført udtrykkeligt i lovbemærkningerne til eliteidrætslovens § 7.
- Side 77 -
...eliteidrætsloven kan være tale om et særegent erhvervsvirksomhedsbegreb. Hertil skal det dog bemærkes, at den kritik, der er fremført ovenfor, ikke kun bygger på, at man ved fortolkning af eliteidrætslovens § 7 skal anvende et begreb fra en anden sammenhæng (et andet retsområde), men også på en efterprøvning af de (økonomiske) argumenter, der anfø-
(...)
- Side 80 -
Som en sammenfatning på de foregående sider kan anføres, at hvis en idrætsklub er organiseret som kapitalselskab, vil der være tale om erhvervsvirksomhed, og eliteidrætslovens § 7 kan derfor ikke tjene som hjemmel for kommunal støtte. Dette kan ikke ændres gennem vedtægtsbestemmelser eller ejeraftaler.
(...)
- Side 81 -
de kommuner og idrætsklubber organiserede som kapitalselskaber, der vil søge at benytte eliteidrætslovens § 7, må man overveje den retskildemæssige værdi af forarbejderne i dette konkrete forhold.
(...)
...til en idrætsklub organiseret som et kapitalselskab, hvorfor aktiviteterne udøves med fortjeneste for øje, og der derfor er tale om erhvervsvirksomhed. Dette er tilfældet i Statsamtet Århus’ udtalelse af 16. august 2004 om Holstebro Kommunes støtte til blandt andet Team Tvis Holstebro A/S og Statsamtet Århus’ udtalelse af 15. april 2005 om Silkeborg
(...)
- Side 82 -
I Statsforvaltningen Nordjyllands udtalelse i brev af 30. januar 2009 var AaB A/S et aktieselskab, hvor der ikke var fastsat udbyttebegrænsning i vedtægten, og statsforvaltningen fandt derfor ikke, at eliteidrætslovens § 7 kunne tjene som hjemmel for en lejeaftale vedrørende stadionnavn og skybokse i et idrætsanlæg.
- Side 84 -
...til en rimelig klar beskrivelse af begrebet, er det relevant at vende sig mod andre dele af retsordenen, hvor erhvervsvirksomhedsbegrebet anvendes, hvilket er tilfældet mange steder. Særligt to af disse findesteder forekommer relevante i forbindelse med eliteidrætslovens § 7, nemlig kommunalretten og konkurrenceretten, jf. omtalen straks herefter.
- Side 85 -
Det er ikke åbenbart, at eliteidræt kan rubriceres som handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Det betyder, at anvendes det kommunalretlige erhvervsvirksomhedsbegreb som bestemmende for indholdet i eliteidrætslovens § 7, må det som udgangspunkt være muligt for kommuner at støtte klubber, der har aktiviteter inden for eliteidræt.
- Side 87 -
...tilknytning til overvejelserne om, hvilket indhold der skal lægges i erhvervsvirksomhedsbegrebet i eliteidrætslovens § 7, og den eventuelle inddragelse af det kommunalretlige erhvervsvirksomhedsbegreb må det overvejes, om det stadig er rigtigst at beskrive erhvervsvirksomhed som aktiviteter inden for handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed.
(...)
- Side 88 -
...modtager midler, hvilket alt andet lige stiller denne aktør bedre, end hvis der ikke var ydet støtte. Selv om støtten ikke direkte må anvendes til en ikke-kommunal opgave, frigør den midler i foreningen fra de støttede aktiviteter. Disse frigjorte midler, som ikke hidrører fra kommunal støtte, kan anvendes i forbindelse med ikke-kommunale aktiviteter.
(...)
...eliteidrætslovens § 7 skal fortolkes som det kommunalretlige erhvervsvirksomhedsbegreb, og på grundlag af de anførte reservationer i forhold til det kommunalretlige begreb, og da en eventuel støtte kan påvirke konkurrencen, er det nærliggende at runde denne korte præsentation af problemstillingen af med en kort omtale af det konkurrenceretlige erhvervsvirk-
- Side 89 -
...konkurrencelovens vedkommende fremgår direkte af § 11 a, stk. 2, nr. 1, og for eliteidrætslovens vedkommende af de bagvedliggende hensyn der i almindelighed begrænser kommunernes muligheder for at yde støtte til private virksomheder. Se om det sidste fx Garde og Revsbech: Kommunalret, s. 62ff og Morten Engberg i Gammeltoft-Hansen m.fl.: Forvaltningsret, s. 693ff.
- Side 90 -
...Det, der er afgørende, er, 2) at man i vurderingen af tilstedeværelsen af erhvervsvirksomhed skal fokusere på, hvilke aktiviteter der foregår i idrætsklubben. I denne vurdering er det aktiviteternes faktiske indhold og følger, der er afgørende. Der skal således ikke lægges vægt på det angivne formål med aktiviteterne, herunder om de angiveligt kun
(...)
- Side 91 -
...til dels er sammenfaldende, og C) ved at engagere sig i en idrætsklub, der bl.a. udøver kommerciel aktivitet, opstår muligheden for, at kommunerne bevæger sig ind på områder, der i lovgivningen er forudsat styret af markedsmekanismer, og derfor må også kommunernes deltagelse ske på markedsvilkår og være omfattet af samme regler (konkurrenceloven).
- Side 92 -
...erhvervsvirksomhed, giver eliteidrætslovens § 7 mulighed for, at kommunerne kan yde økonomisk støtte til aktiviteten. I dette afsnit omtales, hvilke former en sådan støtte kan antage. Afsnittet er et forsøg på en vis konkretisering af, hvordan kommunerne kan støtte eliteidrætten, men kan ikke tages som en udtømmende opregning af støttemulighederne.
- Side 94 -
...gennem sponsorater, hvor kommunen får en direkte reklameydelse som vederlag for støttebeløbet. Hvor denne reklameydelse økonomisk har en værdi, der svarer til det kommunale (støtte-)beløb, er der ikke tale om kommunal støtte, men om handel med en tjenesteydelse på markedsvilkår. Anderledes, hvis reklameværdien ligger under det beløb, kommunen betaler.
- Side 96 -
Af bemærkningerne til eliteidrætslovens § 7 fremgår det, at bestemmelsen hjemler, at kommunerne indgår samarbejdsaftaler med Team Danmark med det formål at fremme eliteidrætten, idet det forudsættes, at begge parter bidrager økonomisk til gennemførelsen af sådanne aftaler.
(...)
- Side 97 -
...kommuners oprettelse af særlige skoleklasser, hvor kun børn, der blev betragtes som særligt dygtige idrætsudøvere, kunne optages. En sådan selektion er i strid med folkeskoleloven og kan kun gennemføres ved dispensation, hvilket kun kan gives for forsøgsordninger og altså ikke for permanente tiltag. Dis-pensationen gives af undervisningsministeren.
(...)
...aftaler med organisationer på den måde, at kommunen betalte 50.000 kr. i støtte til forbundet, som efterfølgende foretog uddelinger til talenter til dækning af udgifter til træningslejre og til dækning af udgifter til rekvisitter. Statsamtet fremhæver i den forbindelse, at kommunen skal sikre, at støttemidlerne videregives efter saglige kriterier.
(...)
Afslutningsvis skal det bemærkes, at hvis der ikke kan ydes støtte med hjemmel i eliteidrætslovens § 7 eller kommunalfuldmagten, udelukker det ikke kommunalt engagement. Dette kan i så fald ske i form af samhandel med idrætsklubben (-selskabet). Sådanne transaktioner kan have hjemmel i kommu-nalfuldmagten, og samhandlen skal da blot foregå på mar-