Elsikkerhedsloven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af elsikkerhedsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om sikkerhed for elektriske anlæg og elektriske installationer (elsikkerhedsloven)

Lov nr. 525 af 29. april 2015,
jf. lovbekendtgørelse nr. 26 af 10. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 799 af 9. juni 2020 og lov nr. 637 af 11. juni 2024

Kapitel 5 1 Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed
§ 25

Erhvervsministeren kan etablere Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed, som yder rådgivning til ministeren vedrørende den sikkerhedstekniske udvikling på el- og gasområdet.

Stk. 2 Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om rådet, herunder om sammensætning og opgaver.

§ 26

(Ophævet)