Loven finder inden for det i § 1 nævnte formål særlig anvendelse på
-
1) pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder,
-
2) foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker,
-
3) adgang til at udnytte energi fra vedvarende energikilder på havet,
-
4) tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og
-
5) regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
Stk. 2 Ved vedvarende energi og vedvarende energikilder forstås vedvarende ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og biogas.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
Stk. 4 Elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder, er tillige omfattet af lov om elforsyning.
Stk. 5 Loven finder ikke anvendelse på anlæg, som er omfattet af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.