Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers, solcelleanlægs, bølgekraftanlægs og vandkraftsværkers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om,
-
1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker og bølgekraftanlæg, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren, solcelleejeren, bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren, og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,
-
2) vindmølleejerens og bølgekraftanlægsejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,
-
3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren, solcelleejeren, bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren, og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og
-
4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 73, stk. 3, i lov om elforsyning.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.