VE-loven § 43j

Denne konsoliderede version af vE-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fremme af vedvarende energi

Lov nr. 1392 af 27. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 6. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 900 af 4. juli 2013, lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr. 328 af 28. marts 2023, lov nr. 640 af 11. juni 2024, lov nr. 670 af 11. juni 2024, lov nr. 671 af 11. juni 2024, lov nr. 672 af 11. juni 2024 og lov nr. 673 af 11. juni 2024

§ 43j

Et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.

Stk. 2 Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg efter § 35 g, stk. 1 og 2, i lov om gasforsyning, hvis betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt. Ansøgning om konvertering skal indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren, som træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt, og meddeler et nyt tilsagn for den resterende tilsagnsperiode med en konverteret årsnorm.