Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på anlæg, hvor der alene anvendes
Stk. 2 For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 3 For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet efter den 21. april 2004, dog senest den 19. november 2012, ydes der pristillæg på følgende måde:
-
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
-
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 4 For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. november 2012, dog senest den 19. marts 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
-
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, jf. dog nr. 2 og 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
-
2) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
-
3) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 5 For elektricitet fra solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 19. marts 2013, dog senest den 10. juni 2013, ydes der pristillæg på følgende måde:
-
1) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, jf. dog nr. 3, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
-
2) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der ikke opfylder kravene i nr. 1, og som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes pristillæg efter nr. 1, når den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand.
-
3) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
-
4) For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 3, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.
-
5) For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1-4, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
Stk. 6 For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som er nettilsluttet efter den 10. juni 2013, dog senest den 31. december 2015, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren har givet tilsagn om, at anlægget er omfattet af den pulje, som er nævnt i stk. 7 og 8.
Stk. 7 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for et projekts påbegyndelse give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 4 år fra og med 2013. I 2016 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW.
-
1) Solcelleanlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlæg tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, jf. dog nr. 2. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra Energinet gældende pristillæg efter 2. eller 3. pkt.
-
2) Fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
-
3) Fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. For elektricitet fremstillet på sådanne anlæg ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi- og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014. Pristillægget ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunktet med det på tidspunktet for tilsagnet fra klima-, energi- og forsyningsministeren gældende pristillæg.
Stk. 8 Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Udbetaling af pristillæg efter stk. 7 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.
Stk. 9 For elektricitet fra anlæg, som ikke er solcelleanlæg, og som er nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde, jf. dog stk. 10:
-
1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet, som har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, ydes efter klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.
-
2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.
Stk. 10 For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinets eller klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan klima-, energi- og forsyningsministeren alene give tilsagn inden for en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1 og 2, udgør 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Stk. 11 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.
Stk. 12 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 10, 4. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen.