Forarbejder til Epidemiloven - GAMMEL - ophæves den 1. marts 2021 § 3

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget har til formål også for Københavns Kommune at indføre en embedslægeinstitution i statsligt, dvs. Sundhedsministeriets regi. Efter lov om embedslæger er alle embedslægeinstitutioner statslige, medens embedslægernes opgaver for Københavns Kommune af historiske grunde varetages af Stadslægeembedet i Københavns Kommune. Ændringen gennemføres ved at Stadslægeembedet og det personale, der varetager embedslægeopgaver, overføres til statslig ansættelse efter de gældende principper for overførsel af institutioner mellem stat og kommuner.

Stadslægen hører, trods det kommunale ejerskab, i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen, hos hvem institutionen kan søge vejledning af sundhedsmæssig art.

Samtidig med Stadslægeembedets overførelse til Sundhedsminsteriets regi tilpasses tilsynsområderne i Københavns-området, idet Københavns og Frederiksberg Kommuner henlægges under samme embedslægeinstitution, og der indføres hjemmel for evt. samordning eller sammenlægning af embedslægeinstitutionernes tilsynskredse. Samordning eller sammenlægning af tilsynskredse kan ske hvis faglige, geografiske eller ressourcemæssige hensyn taler herfor.

Endelig foretages der forskellige konsekvensrettelser i andre love, der omhandler embedslægernes/stadslægens opgaver.

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Overførslen forudsættes gennemført snarest efter Folketingets vedtagelse af lovforslaget.

Det bemærkes, at der efter lovforslagets vedtagelse vil blive udstedt en lovbekendtgørelse vedrørende embedslægeloven, således at bl.a. også de heri indeholdte ministeriebenævnelser kan blive ajourført.

2. Baggrund

Opgavekommissionen afgav ved årsskiftet 1998/99 dens rapport «Fordelingen af opgaver i den offentlige sektor«, betænkning nr. 1366.

Det fremgår af denne, at Opgavekommissionen finder at den nuværende placering af embedslægernes opgaver på centralt niveau er velbegrundet, idet der i ganske vid udstrækning er tale om tilsyns- og kontrolfunktioner, der udføres for staten.

Opgavekommissionen anbefaler, at det overvejes at indføre en statslig model for embedslægefunktionen i Københavns Kommune i lighed med den model, der gælder for resten af landet, således at Stadslægeembedet i Københavns Kommune ændres til en statslig institution under Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen.

Med lovforslaget etableres der samtidig ét sammenhængende tilsynsområde, idet Københavns og Frederiksberg Kommuner bliver samlet under den samme embedslægeinstitution. Samtidig vil H:S's institutioner i større omfang end i dag både administrativt og geografisk komme til at ligge under den samme tilsynsenhed.

Udviklingen på embedslægeområdet har vist, at der kan være behov for at samordne nogle af de opgaver, som ligger i hver enkelt embedslægeinstitution, på nogle færre institutioner, evt. ved en egentlig sammenlægning af flere tilsynskredse under en fælles embedslægeinstitution. Der er derfor i lovforslaget indeholdt en hjemmel for sundhedsministeren til at kunne foretage en sådan samordning. Specielt i Københavns-området kan det sammenhængende byområde begrunde, at det vil være naturligt med en større geografisk sammenhængende tilsynskreds.

3. Nuværende regulering

Embedslægevæsenets organisation og opgaver er grundlæggende reguleret i lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v. samt i bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægernes virksomhed, ændret ved bekendtgørelse af 22. september 1999 (om bortfald af visse retsmedicinske opgaver) og endelig i bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1992 om embedslægeinstitutionernes opgaver i forhold til dag- og døgninstitutioner m.v. Herudover er der i forskellige andre love tillagt embedslægerne nærmere bestemte opgaver, f.eks. i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme.

Det fremgår af reglerne, at embedslægen er rådgiver for statslige myndigheder, samt amtskommunale og kommunale myndigheder i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold.

Embedslægerne fører endvidere på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed som autoriseret og andet sundhedspersonale udøver, ligesom embedslægerne bistår Sundhedsvæsenets Patientklagenævn med oplysning og forberedelse af nævnets klagesager.

Stadslægens opgaver er beskrevet i bekendtgørelse nr. 475 af 19. september 1974 om Stadslægeembedet i København.

I henhold til bekendtgørelsen har Stadslægen de samme funktioner, som beskrevet for embedslæger. Dog varetager Stadslægen efter aftale med Retsmedicinsk institut og Sundhedsstyrelsen ikke en række retsmedicinske opgaver, herunder navnlig ligsyn og kørekortsager. Disse særlige aftaler om opgavevaretagelse forventes ikke umiddelbart ændret i forbindelse med overførslen af embedet til staten.

Herudover har Stadslægen et fast døgnberedskab for epidemier og smitsomme sygdomme m.v., samt varetagelse af en række forskellige opgaver direkte for Københavns Kommune.

4. Lovforslagets økonomiske, administrative, miljømæssige, og EU-retlige konsekvenser.

Ved forhandling med Københavns Kommune er det nærmere aftalt, at der overføres personale fra Stadslægeembedet til den kommende Embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner med henblik på udførelse af de opgaver, der er defineret i lov om embedslægeinstitutioner m.v. Samtidig tages der i forbindelse med fastsættelse af disse opgavers omfang og karakter hensyn til de særlige sundhedsmæssige forhold, der gør sig gældende for befolkningen i Københavns Kommune.

Overførelsen af Stadslægeembedet i København til det statslige embedslægevæsen indebærer, at det ved Stadslægen ansatte personale, der udfører embedslægeopgaver, tilbydes at overgå til statslig ansættelse samtidig med at pensionsforpligtelser for tjenestemænd samt alle driftsudgifter, herunder ejendomsudgifter, efter sædvanlig praksis overgår til staten mod at staten (Sundhedsministeriet) - gennem en regulering af bloktilskuddet - modtager kompensation for de til Stadslægeembedets drift svarende udgifter.

Efter bestemmelsen er det kun Stadslægeembedets egentlige embedslægeopgaver, der skal overføres til statsligt regi, og ikke andre opgaver, f.eks. plejehjemstilsynet for Københavns Kommune. Sådanne andre opgaver vil i fremtiden kunne løses af den kommende Embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner ved indgåelse af kontraktlige aftaler mellem Københavns Kommune og embedslægeinstitutionen.

Det skønnes, at der til staten (Sundhedsministeriet § 16.11.31, Embedslægerne m.v.) skal overføres ca. 12 årsværk, og en samlet driftbevilling på ca. 6-7,5 mio. kr., heraf løn 5-6,2 mio. kr. Det forudsættes, at sundhedsministeren og Københavns Kommune nærmere drøfter størrelsen af ovenstående beløb m.v.

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser, idet Sundhedsministeriet gennem en regulering af bloktilskuddet modtager økonomisk kompensation for de til varetagelsen af embedslægeopgaverne i Københavns Kommune svarende udgifter. Lovforslaget har administrative konsekvenser, idet det ved Stadslægen ansatte personale, der udfører embedslægeopgaver, tilbydes at overgå til statslig ansættelse. Overførslen af Frederiksberg Kommune til den fremtidige fælles statslige Embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner får ingen administrative konsekvenser for Frederiksberg Kommune. Derimod vil der ske en personale- og driftsmæssig tilpasning i statsligt regi mellem den hidtidige embedslægeinstitution for Københavns Amt og Frederiksberg Kommune og den nye embedslægeinstitution for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser