Ankenævnet for Besøgsrestriktioner består af 1 formand, 1 næstformand og 6 beskikkede medlemmer.
Stk. 2 Sundhedsministeren udpeger nævnets formand og næstformand, der begge skal være byretsdommere, og beskikker de 6 medlemmer efter indstilling fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen, Lægeforeningen, Institut for Menneskerettigheder og Advokatrådet. Der beskikkes 1 medlem efter indstilling fra hver organisation. Sundhedsministeren beskikker efter samme fremgangsmåde stedfortrædere for medlemmerne.
Stk. 3 Nævnets medlemmer udpeges eller beskikkes for en periode af 2 år. Genudpegning og genbeskikkelse kan
Stk. 4 Ved afgørelsen af sager sammensættes Ankenævnet for Besøgsrestriktioner af formanden eller næstformanden og de 6 beskikkede medlemmer.
Stk. 5 Ankenævnet for Besøgsrestriktioner drager selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle yderligere oplysninger, herunder sagkyndige erklæringer.