Kapitel 7 1 Tilsyn og kvalitetssikring
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med erhvervsakademierne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.
Stk. 2 Hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at et erhvervsakademis virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til erhvervsakademiet om at ændre den pågældende virksomhed.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren konstaterer, at der er behov herfor i forhold til erhvervsakademiets kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler, skal uddannelses- og forskningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.