Erhvervsakademiloven § 17

Denne konsoliderede version af erhvervsakademiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Lov nr. 346 af 14. maj 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023

Bestyrelsens ansvar for tilskud
§ 17

Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets samlede virksomhed, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.

Stk. 2 Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte,

  • 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, eller

  • 2) at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.

Stk. 3 Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, kan uddannelses- og forskningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.