Erhvervsakademiloven § 33

Denne konsoliderede version af erhvervsakademiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Lov nr. 346 af 14. maj 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023

§ 33

Uddannelses- og forskningsministeren kan for erhvervsakademier, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de regler eller aftaler, jf. § 32, der er fastsat eller indgået i henhold til loven eller uddannelses- og forskningsministerens påbud, midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud til et erhvervsakademi eller lade tilskud bortfalde for erhvervsakademiet, hvis der er indgivet konkursbegæring mod erhvervsakademiet, hvis erhvervsakademiet standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles.

Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.