En kapitalforhøjelse skal registreres eller anmeldes til registrering i Erhvervsstyrelsens it-system senest 2 uger efter beslutning om overførelse fra reserver eller overskud eller efter indbetaling af forhøjelsesbeløbet. Kapitalforhøjelsen kan ikke registreres, før overførelsen eller indbetalingen har fundet sted.
Stk. 2 Beslutningen om kapitalforhøjelse bortfalder, hvis registrering nægtes. Beslutningen bortfalder også, hvis registrering ikke er sket eller anmeldelse til registrering ikke er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 12 måneder efter beslutningen.