Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.
Stk. 2 Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.