Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1, og som helt eller delvis gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3.
Stk. 2 Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18, og som samarbejder med en institution for forberedende grunduddannelse herom.
Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk. 2.