- Side 886 -
Selskabets regreskrav mod den, der er ansvarlig for en skade, men ikke er sikret efter forsikringen, kan ikke støttes på erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1, jf. § 19. Denne bestemmelse omfatter kun regres i tilfælde, hvor en skade er dækket af en tingsforsikring, en driftstabsforsikring eller en arbejdsgivers ansvarsforsikring.
(...)
Regreskravet mod en ansvarlig, der ikke er sikret, kan heller ikke støttes på erstatningsansvarslovens § 22, jf. § 25, stk. 2. Denne bestemmelse omfatter kun regres i tilfælde, hvor flere er ansvarlige for en skade, og én af dem er dækket af en ansvarsforsikring.