Familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der som person med tilstrækkelige midler er omfattet af § 6, har en afledt ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1 og 2, i samme tidsrum som hovedpersonen.
Stk. 2 Opholdsret efter stk. 1 er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at hovedpersonen råder over tilstrækkelige midler til sit og familiemedlemmernes underhold, således at de pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.