En aftale om oprettelse af et europæisk samarbejdsudvalg, jf. § 13, skal blandt andet fastsætte følgende:
-
1) Hvilke virksomheder der er omfattet af aftalen.
-
2) Udvalgets sammensætning og antallet af medlemmer, idet der i videst muligt omfang tages hensyn til behovet for en ligelig repræsentation af lønmodtagerne efter aktiviteter, kategorier, køn og mandatets varighed.
-
3) Udvalgets opgaver, beføjelser og proceduren for information og høring af det europæiske samarbejdsudvalg og af de nationale organer for lønmodtagerrepræsentation.
-
4) Mødested, mødehyppighed og mødelængde.
-
5) De finansielle og materielle midler, som stilles til rådighed for det europæiske samarbejdsudvalg.
-
6) Regler om tilpasning af aftalen til ændringer i moderselskabets eller koncernens struktur og størrelse.
-
7) Aftalens ikrafttrædelsesdato og varighed, regler for ændring, genforhandling og opsigelse af aftalen.
-
8) Sammensætning, udpegningsregler, beføjelser og møderegler for et forretningsudvalg under det europæiske samarbejdsudvalg, hvis et sådant påtænkes oprettet.