EVA-loven § 3

Denne konsoliderede version af eVA-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Lov nr. 290 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 686 af 11. juni 2024

§ 3

Evalueringsinstituttet kan endvidere gennemføre evalueringer efter anmodning. Evalueringer kan rekvireres af Undervisningsministeriet, andre ministerier, overordnede uddannelsesråd, regionsråd, kommunalbestyrelser, offentlige uddannelsesinstitutioner, godkendte eller tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der udbyder private uddannelser.

Stk. 2 Evalueringer efter stk. 1 gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.