Kapitel 1 Fælles regler
Indsatte har adgang til fællesskab med andre indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 33.
Stk. 2 Straffuldbyrdelseslovens § 33, § 33 a og denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, der ikke er isolerede i medfør af retsplejeloven.
Kriminalforsorgsområdet fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte institution regler om gennemførelsen af indsattes adgang til fællesskab med andre indsatte. Der kan herunder fastsættes regler om aflåsning af opholdsrum, afdelinger og fællesrum, arbejds- og undervisningslokaler m.v., samt om adgang til besøg, brevveksling og telefonsamtaler mellem de indsatte i institutionen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at fællesskabet i en fængselsafdeling eller et arresthus, som er udpeget til anbringelse af indsatte, hvis tilstedeværelse skaber en særlig risiko for overgreb på medindsatte, personale eller andre i institutionen, gennemføres som cellefællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33, stk. 2.
Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet træffer afgørelse om, hvilke indsatte der kan have cellefællesskab sammen. Det er en forudsætning, at de indsatte ønsker at have cellefællesskab med hinanden.
Stk. 3 Der skal være adgang til cellefællesskab i fritiden mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere.
Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet træffer bestemmelse om, hvorvidt en indsat kan få tilladelse til at være beskæftiget sammen med en anden indsat på cellen.
Stk. 5 Kriminalforsorgsområdet træffer bestemmelse om, hvorvidt en indsat kan afvikle gårdtur sammen med en anden indsat.
Stk. 6 Personalet skal løbende være opmærksom på den enkelte indsattes tilstand og skal straks underrette kriminalforsorgsområdet, hvis der er mistanke om, at den indsatte lider psykisk overlast ved ophold på afdelingen.
Ved en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, skal der ved fastlæggelse af foranstaltningens omfang foretages en afvejning af indgrebets formål over for den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde. Tilsvarende gør sig gældende ved en beslutning om opretholdelse af foranstaltningen.
Stk. 2 Kriminalforsorgsområdet skal dagligt overveje, om en foranstaltning efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, kan ophæves eller begrænses, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 4. Kriminalforsorgsområdet skal i den forbindelse så vidt muligt iværksætte tiltag med henblik på at sikre, at forholdene normaliseres så hurtigt som muligt.
Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet skal dagligt vurdere, hvorvidt der er indsatte, der bør udtages af foranstaltningen, f.eks. ved overførsel til anden institution, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 4.
Stk. 4 Kriminalforsorgsområdet skal så hurtigt som muligt underrette Direktoratet for Kriminalforsorgen om en afgørelse efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 1, og skal dagligt underrette direktoratet, så længe afgørelsen opretholdes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk. 5.
Stk. 5 Hvis en fuldstændig ophævelse af fællesskabet helt undtagelsesvist har en varighed på mere end 14 dage, finder § 6, stk. 1, 2.-3. pkt., stk. 2, og stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab tilsvarende anvendelse. De indsatte skal vejledes om de særlige rettigheder og tilbud, der tilkommer dem efter de nævnte bestemmelser.
Stk. 6 Hvis forholdene ikke tillader, at de indsatte gives adgang til arbejdspladserne, skal de indsatte så vidt muligt tilbydes cellearbejde.
Hvis en indsat uden at være udelukket fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63 er anbragt på en særligt sikret afdeling, og det ikke er muligt at etablere fællesskab mellem den pågældende og andre indsatte, finder §§ 6-8 og § 10 i bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab tilsvarende anvendelse.