Kapitel 4 Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)
I det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal der i arresthuset indrettes fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab.
Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller er etableret mulighed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan indsatte få adgang hertil i fritiden i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Hvis der i arresthuset er etableret fællesrum, hvor indsatte beskæftiges ved arbejde eller undervisning, kan indsatte få adgang hertil i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
I arresthuset skal der, i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelte institution er muligt, tilrettelægges fritidstilbud, hvor flere indsatte har mulighed for at DENMARK deltage i fællesskab.
Fællesskab efter §§ 12-14 skal ske under tilsyn eller eventuelt overværelse af personale, i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder risikoen for overgreb mod medindsatte, tilsiger det.
Stk. 2 Gårdtur efter straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og § 29, stk. 3, i bekendtgørelse om ophold i varetægt skal afholdes under overværelse af personale, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet kan i særlige tilfælde bestemme, at gårdtur i et arresthus i stedet afvikles under tilsyn af personale, i det omfang dette vurderes foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn.
Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 12, skal den indsatte have adgang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden indsat i eget opholdsrum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en medindsat, der ønsker cellefællesskab med den pågældende. Hvis det findes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere end to indsatte undtagelsesvis tillades.
Stk. 2 Cellefællesskab mellem to eller flere bestemte indsatte efter stk. 1 forudsætter tilladelse fra personalet.
Stk. 3 En indsat kan kun udelukkes fra cellefællesskab, hvis enten betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, eller den indsatte har fællesskab efter § 12.
Kriminalforsorgsområdet fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte institution retningslinier for, hvor mange indsatte der ad gangen må deltage i fællesskab efter §§ 12-14 og gårdtur, jf. straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og § 29, stk. 3, i bekendtgørelse om ophold i varetægt.
De regler, som kriminalforsorgsområdet fastsætter efter § 2, skal indeholde bestemmelser om, i hvilket tidsrum de indsatte har adgang til fællesskab efter §§ 12-13 og § 17. Der skal være adgang til fællesskab i fritiden efter enten § 12 eller § 17 mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere. Såfremt ganske særlige ordens- og sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende, kan varigheden af fællesskab i fritiden efter § 12 eller § 17 være mindre end to timer.