Forfattere: Jens Møller, Michael S. Wiisbye og Karsten Høj
Udgivelsesdato: 27. maj 2020
ISBN: 9788757409772
- Side 766 -
...hvor egen skyld i praksis spiller en stor rolle. Udvalget begrænsede sig derfor til at foreslå, at man ved alle former for erstatningsansvar skulle kunne se bort fra egen skyld i samme omfang, som man kunne lempe en skadevolders ansvar efter den almindelige lempelsesregel. Siden da er der (i 1985) i færdselslovens § 101, stk. 2, indsat en særlig regel
- Side 785 -
...trække af denne og samtidig begyndte at træde i pedalerne, således at han mistede balancen. Herved fandtes C at have udvist en så betydelig grad af uagtsomhed, at erstatningen burde nedsættes med en tredjedel i medfør af færdselslovens § 101, stk. 2. A blev herefter dømt til at refundere DFIM ⅔ af det erstatningsbeløb, DFIM havde udbetalt efter ulykken.
- Side 795 -
...skadelidte har medvirket til skaden. Disse sidstnævnte bestemmelser giver altså domstolene adgang til en fri vurdering af virkningen af egen skyld. Efter lov om erstatning for atomskader § 15 ses der helt bort fra ringe uagtsomhed hos skadelidte. I øvrigt kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket forsætligt eller uagtsomt.
- Side 798 -
...hensyntagen til ansvarets beskaffenhed må der lægges vægt på uagtsomhedsgraden. I de tilfælde, hvor erstatningen bortfalder som følge af accept af risiko, bør der helt eller delvis kunne ses bort fra medvirken. Det samme bør gøre sig gældende i tilfælde, hvor de efterlevende identificeres med afdøde. Se om færdselsskader færdselslovens § 101, stk. 2.
(...)
...udbetalte kun ⅔ erstatning under henvisning til, at A havde udvist grov uagtsomhed, jf. færdselslovens § 101, stk. 2. A krævede fuld erstatning. Landsretten var enig i, at A havde udvist grov uagtsomhed, og kunne tiltræde forsikringsselskabets erstatningsfastsættelse. Der fandtes ikke grundlag for at bringe lempelsesreglen i EAL § 24, stk. 2, i anvendelse.
(...)
...modkørende lastbil og på en tankstation i forbindelse med ulykken. Det blev lagt til grund, at X vidste eller burde vide, at A var spirituspåvirket og uegnet til at føre bil, hvorfor forsørgertabserstatningen til B, C, E og F blev nedsat med ⅓, jf. færdselslovens § 101, stk. 2, 2. pkt. Der var ikke grundlag for at bringe EAL § 24, stk. 2, i anvendelse.
- Side 827 -
...og andre trafikanter for alvorlig fare, tiltrådte Højesteret imidlertid, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at erstatningen skal bortfalde. U 2018.2383 V. A, der led af Parkinsons sygdom, var indlagt på hospital og blev på grund af tiltagende psykose overført til et andet hospital. I den forbindelse optrådte A aggressivt og
- Side 837 -
...erhvervsdrivende. De nævnte domme er nærmere omtalt nedenfor. Se om U 1999.83 H endvidere Gomard, Moderne Erstatningsret, s. 92. Det skal bemærkes, at Højesteret i U 2002.1513 H fandt, at dækning efter patientforsikringslovens regler må gå forud for ansvar efter de almindelige erstatningsansvarsregler, herunder det objektive ansvar efter færdselslovens § 101.
(...)
...102, idet bilen havde været uforsvarligt parkeret. Det var ubestridt, at der intet var at bebrejde C, der imidlertid var objektivt ansvarlig i medfør af færdselslovens § 101. Da begge skadevolderes ansvar var dækket af lovpligtig ansvarsforsikring, fandt landsretten ikke anledning til at lade det forsikringsselskab, der hæftede på objektivt grund-
(...)
- Side 838 -
...til skadelidte måtte være solidarisk ansvar for merskaden, støttedes dette resultat tillige af en aftale indgået mellem Patientforsikringsforeningen og Automobilforsikringsselskabernes Regresudvalg (nævnt i Patientforsikringens Årsberetning 1996, s. 94 ff.). Højesteret dømte herefter B og F2 til at godtgøre F1 udgiften til erstatning for merskaden.
- Side 849 -
...forud herfor var sket yderligere et sammenstød mellem A og B, hvor det i givet fald var B, som begik kørselsfejl. Da der var afgivet modstridende forklaringer af de implicerede personer, og da det ifølge syn og skøn var mest sandsynligt, at A kun blev påkørt én gang, var denne bevisbyrde ikke løftet. F2 blev derfor pålagt det fulde erstatningsansvar.
- Side 851 -
...der skulle tages hensyn til skyldgraden, jf. A. Vinding Kruse, l.c., s. 365, og det er nævnt, at resultatet ofte vil blive ligedeling, jf. Stig Jørgensen og Jørgen Nørgaard, l.c., s. 220, note 20. I Bet. II siges det s. 35, at der er »en tendens til i det indbyrdes opgør at lægge hele erstatningsbyrden på dem, der er ansvarlige efter culpareglen«.
- Side 981 -
...uanset at den ikke har den voldsomme karakter, som EAL § 26 a kræver. Det er også muligt, at der kan rejses krav, hvis lidelsen opstår som følge af meddelelsen om ulykken, jf. Højesterets brug af ordet »eksempelvis«. Ifølge dommen er det dog altid en betingelse, at den pågældende påføres »en egentlig psykisk lidelse, der rækker ud over sorg og savn«.