Færdselsloven § 119

Stk. 2 Domsmænd medvirker, jf. dog stk. 3, i sager,

• 1) hvor der bliver spørgsmål om højere straf end fængsel i 30 dage,

• 2) hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, eller

• 3) som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.

Stk. 3 Domsmænd medvirker uanset reglerne i stk. 2 ikke i sager, der

• 1) behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831,

• 2) vedrører overtrædelse af § 53,

• 3) vedrører overtrædelse af § 54, stk. 1,

• 4) vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63, stk. 1,

• 5) vedrører overtrædelse af § 117 a eller

• 6) vedrører overtrædelse af §§ 42 og 43 eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning og kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.

Stk. 4 Offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732. Hvis sigtede fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer

• 1) i sager, hvor der bliver spørgsmål om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert og der ikke medvirker domsmænd, og

• 2) i sager om overtrædelse af § 53 eller § 54, stk. 1.

Stk. 5 Sigtede skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Stk. 6 I sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., skal retten efter begæring beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, og eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskationen, jf. stk. 7. Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Stk. 7 I sager om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, 2. pkt., kan køretøjets ejer påtale borgerlige krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 89. Retsplejelovens § 991, stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis retten kan afgøre spørgsmålet om konfiskation efter § 133 a, stk. 2, uden samtidig at tage erstatningskravet under pådømmelse.