Forfattere: Louise Heilberg og Finn Kjær Christensen
Udgivelsesdato: 06. april 2022
ISBN: 9788757447347
- Side 314 -
Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg, afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslen, jf. færdselsloven §§ 92, 92 a og 100, uden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse. Politiets godkendelse indhentes af kommunalbestyrelsen.
- Side 315 -
Bestemmelsen henviser til færdselslovens §§ 92, 92 a, 97 og 100 og supplerer disse for så vidt angår private fællesveje i byområder. Se nærmere om disse nedenfor.
- Side 316 -
Bestemmelsen vedrører ændringer omfattet af færdselslovens §§ 92, 92 a og 100.
(...)
Færdselslovens § 92 hjemler, at der kan træffes færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, herunder:
(...)
- Side 317 -
...2016-17, s. 9, fremgår, at der med grundejerne i færdselslovens § 92, stk. 4, menes den personkreds, der privatretligt er berettiget til at disponere over arealet. Der må derfor formodes, at der med grundejere dermed er ment vejens ejer og de vejberettigede samt eventuelle øvrige parter, som derer indgået privatretlige aftaler med om ret over arealet.
(...)
...offentligretlige hensyn, der taler imod, at tilladelsen gives. Beslutningsproceduren er den samme i afgørelserne efter både § 57 og færdselslovens § 92. Tidligere medførte lex specialis-diskussionen også ændringer i forhold til, hvem der var klageinstans. Dette er nu løst, idet Vejdirektoratet i dag er klageinstans for alle beslutninger efter færdselslovens § 92.
- Side 322 -
En kommune kan ikke fastlægge en betalingsparkeringsordning på en privat fællesveje, idet der i privatvejsloven ikke er en hjemmel som i vejlovens § 90. Til gengæld kan kommunen efter § 57, stk. 2, fastlægge parkeringsrestriktioner efter færdselslovens § 92, dvs. begrænsninger i, hvor lang tid man må parkere uden licens.
- Side 326 -
...samtykke bestemme, at der på en privat fællesvej skal foretages ændringer og foranstaltninger, jf. færdselslovens §§ 92, 92 a og 100. Der er dermed tale om den samme slags beslutninger som efter stk. 1. Forskellen er, hvorfra behovet er opstået, og hvilke hensyn der skal lægges til grund. I beslutninger efter stk. 2 kommer ønsket (behovet) fra kommunen.
(...)
- Side 328 -
Kommunen kan ikke lukke vejen for særlige færdselsarter med hjemmel i denne bestemmelse. Dette fremgår af færdselslovens § 92, stk. 4. Dermed kan kommunen ikke pålægge en privat fællesvej fx at blive en bilfri vej. Omvendt kan de tilgrænsende grundejere anmode herom efter stk. 1.