Kontrakter omfattet af § 2, stk. 2 eller 4, kontrakter som følge af pålæg efter § 2, stk. 5, og tildeling af eneret efter § 3, stk. 2, kan kun indgås efter forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Betingelser i stedet for tildeling af eneret til en operatør efter § 3, stk. 4 og 5, kan kun fastsættes, når det har været bekendtgjort som en mulighed sammen med et forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Udbuddet kan omfatte en periode på højst 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Transportministeren kan efter forhandling med velfærdsministeren og økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om udbud, herunder om, at udbud efter stk. 1 i nærmere bestemte tilfælde kan undlades, og at tidsgrænsen i nærmere bestemte tilfælde kan fraviges.