Overlader transportministeren sine beføjelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat i medfør af loven til en institution under Transportministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage institutionens afgørelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.
Stk. 2 Transportministeren kan desuden overlade sine beføjelser efter loven til at foretage udbud og sikre driften af en statslig færgerute til en kommune. En kommunes afgørelser i forbindelse med udbud og drift af en færgerute efter 1. pkt. kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter bestemmelsen i § 6. Kommunens afgørelse og Klagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for transportministeren.