Kapitel 2 1 Visitation af sager
Familieretshuset visiterer på baggrund af en indledende screening en sag til behandling efter bestemmelserne i §§ 5-8. Sager omfattet af § 2, nr. 1-11, visiteres efter §§ 5-7, og disse sager behandles og afgøres efter denne lov og bestemmelserne i den lovgivning, der i øvrigt gælder for den pågældende sag. § 8 finder anvendelse på sager omfattet af § 2, nr. 12-21.
Stk. 2 Familieretshuset kan under behandlingen af en sag ændre visitationen af sagen. Dette gælder dog ikke sager, der er omfattet af § 6, stk. 2.
Stk. 3 Sager omfattet af § 2, nr. 1-11, vedrørende de samme parter kan visiteres til behandling sammen.
Stk. 4 Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om visitationen af sager.
Enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 5-sager.
Stk. 2 Følgende sager behandles som udgangspunkt som § 5-sager:
-
1) Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven.
-
2) Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven.
-
3) Bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
4) Registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab efter §§ 3 d, 14 og 30 e i børneloven.
-
5) Anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven.
-
6) Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed.
Mindre enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelserne i kapitel 9. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 6-sager.
Stk. 2 Følgende sager behandles altid som § 6-sager, der afgøres af Familieretshuset efter § 26:
-
1) Sager om, hvorvidt en henvendelse, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som Familieretshuset stiller til rådighed, eller hvor der ikke er betalt gebyr for behandlingen af sagen, skal afvises.
-
2) Sager om midlertidig forældremyndighed efter § 28 i forældreansvarsloven.
-
3) Sager om kontaktbevarende samvær efter § 29 a i forældreansvarsloven.
-
4) Klager efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven.
-
5) Klager efter § 58 b, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
6) Sager om tilladelse til indgåelse af ægteskab efter § 7 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
7) Sager om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
8) Sager om eksigibilitet efter § 3, stk. 2, i lov om Haagerkonventionen af 2007.
-
9) Sager om eksigibilitet efter artikel 30 i forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt.
-
10) Sager om udstedelse og tilbagekaldelse af attest om forældremyndighed efter artikel 40 i Haagerkonventionen om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.
-
11) Sager, hvor der ikke skal tages stilling til en tvist mellem to private parter, dog ikke sager omfattet af § 24.
-
12) Sager om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
13) Sager om forældreskab ved surrogataftaler efter kapitel 5 b og 5 c i børneloven.
Komplekse sager efter forældreansvarsloven og sager, der bør behandles sammen med sådanne, visiteres til behandling efter bestemmelserne i kapitel 10. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 7-sager.
En sag omfattet af § 2, nr. 12-21, behandles og afgøres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for sagen. Kapitel 3 finder anvendelse ved behandlingen af en sådan sag.
Til brug for visitationen af en sag efter § 4 kan Familieretshuset, hvis det er nødvendigt for afklaringen af, om sagen er kompleks, indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har iværksat støtte til barnet efter kapitel 4-6 i barnets lov, og hvilken type støtte der i givet fald er tale om. Familieretshuset kan endvidere indhente oplysninger om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført eller iværksat gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter § 20 i barnets lov.