Familieretshuset tilbyder parter støtte, navnlig i form af rådgivning og konflikthåndtering, herunder børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 1, og § 32 a i forældreansvarsloven, samarbejdskurser og digitale værktøjer, med henblik på at parterne støttes til at finde en løsning på deres uenighed eller konflikten mellem dem dæmpes. Støtten tilpasses parternes behov.
Stk. 2 Familieretshuset tilbyder børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven og støtte via digitale værktøjer til forældre, der ikke har en familieretlig sag under behandling i Familieretshuset.
Stk. 3 Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om Familieretshusets tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.