Familieretshuset indbringer efter reglerne i kapitel 13 en § 6-sag for familieretten til afgørelse, når sagen er oplyst, parterne ikke har fundet en løsning på deres uenighed og der skal træffes afgørelse om:
-
1) Forældremyndighed efter §§ 11 og 14 i forældreansvarsloven.
-
2) Barnets bopæl efter § 17 i forældreansvarsloven.
-
3) Samvær efter § 21, jf. § 19, i forældreansvarsloven, når afgørelsen vil være indgribende for barnet.
Stk. 2 Familieretshuset indbringer endvidere efter reglerne i kapitel 13 i følgende situationer en § 6-sag for familieretten til afgørelse:
-
1) Sagen indeholder komplicerede faktiske eller juridiske problemstillinger.
-
2) Sagen vedrører omstødelse af ægteskab og anlægges af Familieretshuset efter § 23 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
3) Sagen behandles sammen med en sag, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, nr. 1.