Enkle sager visiteres til behandling efter bestemmelsen i kapitel 8. Sager omfattet af denne bestemmelse betegnes i loven som § 5-sager.
Stk. 2 Følgende sager behandles som udgangspunkt som § 5-sager:
-
1) Anmeldelse af aftale om forældremyndighed efter § 9, 1. og 2. pkt., § 10, 1. og 2. pkt., og § 13, stk. 1, 1. og 2. pkt., i forældreansvarsloven.
-
2) Registrering vedrørende en aftale om delt bopæl efter § 18 a i forældreansvarsloven.
-
3) Bevilling af separation eller skilsmisse efter § 42 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning.
-
4) Registrering og anerkendelse af moderskab, faderskab, medmoderskab og medfaderskab efter §§ 3 d, 14 og 30 e i børneloven.
-
5) Anmeldelse af navne efter § 6, stk. 2, i navneloven.
-
6) Udstedelse af resolution om børne- og ægtefællebidrag ud fra parternes enighed.