Transportministeren kan som en midlertidig foranstaltning forud for et eventuelt pålæg af byggelinjer nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af de anlæg, som er nævnt i § 3, foretages de foranstaltninger, der er nævnt i § 10, stk. 2. Et sådant forbud kan kun nedlægges for et tidsrum af 1 år og kan ikke nedlægges mere end én gang.
Stk. 2 Vedkommende kommune skal indberette til transportministeren, inden der meddeles tilladelser til byggeri på ejendomme, der ikke er pålagt byggelinjer, men berøres af projekteringen. Hvis transportministeren ikke inden for 2 måneder efter at have modtaget en sådan indberetning nedlægger forbud i henhold til stk. 1, kan byggetilladelse meddeles.