Denne konsoliderede version af filmloven
er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere
ændringslove
i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.
Lov om film
Lov nr. 186 af 12. marts 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 1354 af 4. september 2020
Lovens formål er at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark.
Stk. 2
Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer, bortset fra tv-udsendelser.