Kapitel 16 a Frivillig mærkningsordning for skånsomt kystfiskeri
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan etablere og drive en frivillig mærkningsordning til fremme af kystfiskeri med anvendelse af skånsomme fiskeredskaber.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om administration af og betingelser for deltagelse i den i stk. 1 nævnte mærkningsordning, herunder om
-
1) omfattede arter og produkter,
-
2) krav til fartøjer, redskabstyper og fiskemetoder,
-
3) krav til håndtering af fangster,
-
4) krav om uddannelse,
-
5) udformning og anvendelse af et mærke,
-
6) dokumentation, kontrol og tilsyn og
-
7) betaling for deltagelse i ordningen.