Kapitel 20 1 Afgivelse og behandling af oplysninger
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan til brug for administration af loven, herunder til statistisk brug samt i kontroløjemed, fastsætte regler om afgivelse og behandling af oplysninger om
-
1) fartøjer, redskaber og øvrigt materiel,
-
2) fiskeri, fangst, omsætning m.v. og opdræt af fisk, herunder fra hvem disse er erhvervet,
-
3) oplysninger af teknisk, økonomisk og driftsmæssig karakter om fiskeri og opdræt af fisk og
-
4) økonomiske mellemværender vedrørende ejere eller medejere af kvoteandele, herunder fra disse personers eksterne rådgivere, revisorer og pengeinstitutter, dog ikke advokater, samt dokumentation herfor.
Stk. 2 Ministeren kan herudover fastsætte regler om afgivelse og behandling af regnskaber og driftsøkonomiske oplysninger til statistisk brug.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører edb-register over overdragelige kvoteandele, jf. § 37, stk. 1. Registret er offentligt tilgængeligt.
Stk. 2 Ministeren fastsætter regler om anmeldelse og registrering af overdragelige kvoteandele, jf. stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at parterne skal indberette salgspris for en overdraget kvoteandel.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at udveksling af dokumenter i forbindelse med anmeldelse og registrering kan ske i elektronisk form, og at de skal indsendes til Fiskeristyrelsen i en af styrelsen foreskrevet standardiseret form.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentlig adgang til nærmere angivne dele af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris registre på fiskeriområdet.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunikation i henhold til regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, og bestemmelser i Den Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhederne.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, jf. stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digitale signaturer el.lign.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan udstede afgørelser og andre dokumenter, jf. stk. 1, uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt eller attesteret afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 4 Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.
Stk. 5 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.