Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om landing af fisk, indretning og drift af fiskerfartøjer og fisketransportmidler, hvor det skønnes nødvendigt for kontrollens udøvelse.
Stk. 2 Ministeren kan fastsætte regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til loven og de i § 10 nævnte EU-retsakter.
Stk. 3 Den, som modtager ydelser, eller som skal betale afgifter i henhold til loven og de i § 10 nævnte EU-retsakter, skal opbevare den i § 117, stk. 5, nævnte dokumentation, herunder også materiale i elektronisk form, i mindst 5 år regnet fra udløbet af det år, hvori ydelse er modtaget eller afgift er betalt.