Fiskeriloven § 129

Denne konsoliderede version af fiskeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt

Lov nr. 281 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 1. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 333 af 9. april 2024

§ 129

Fiskeriforeninger, der er fiskeriberettigede ved ferskvand, kan ansætte en eller flere opsynsmænd, der skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2 Ministeren forsyner opsynsmanden med særlig legitimation og en af ministeren godkendt instruks.

Stk. 3 Ministeren kan tilbagekalde den i stk. 1 nævnte godkendelse, hvis opsynsmanden ikke opfylder de pligter, der er pålagt denne, hvis opsynsmanden misbruger den myndighed, den pågældende har fået overdraget, eller hvis opsynsmanden i øvrigt optræder utilbørligt.

Stk. 4 Opsynsmanden fører tilsyn med, at loven, regler fastsat i medfør af loven samt afgørelser eller med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri indgåede overenskomster m.v. overholdes ved det fiskevand, som de i stk. 1 nævnte fiskeriforeninger kan disponere over.

Stk. 5 Opsynsmænd har ret til at færdes over de jorder og private veje, som støder op til de i stk. 4 nævnte fiskevande.