Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan godkende frivillige kystfiskerforeninger, som har til formål at oplyse om lokalt kystfiskeri, som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2 Frivillige kystfiskerforeninger godkendt efter stk. 1 må udelukkende udøve selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri med et fartøj, som er godkendt af ministeren. Fartøjet må kun fiske i henhold til fiskerirettigheder tildelt af ministeren. Godkendelse efter stk. 1 bortfalder ved salg af fartøjet.
Stk. 3 Ministeren kan fastsætte nærmere regler, herunder om foreningens vedtægter og at godkendelsen efter stk. 1 kan bortfalde, når betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.