Fodlænkebekendtgørelsen § 26

Denne konsoliderede version af fodlænkebekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen på indkvarteringsstedet under intensiv overvågning og kontrol

Bekendtgørelse nr. 871 af 25. juni 2018

§ 26

En tilladelse til strafudståelse på bopælen på indkvarteringsstedet kan tilbagekaldes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 78 k og 78 l.

Stk. 2 Overtrædelse af et eller flere af de i straffuldbyrdelseslovens § 78 i, stk. 1 og 2, nævnte vilkår vil efter omstændighederne kunne medføre, at afgørelsen om afsoning i fodlænke tilbagekaldes med den følge, at den dømte skal overføres til fængsel eller arresthus til fortsat udståelse af den resterende del af straffen.

Stk. 3 Kriminalforsorgsområdet kan efter en konkret vurdering bestemme, at den dømte midlertidigt skal overføres til fængsel eller arresthus, mens spørgsmålet om tilbagekaldelse behandles. Denne vurdering skal foretages efter reglerne i § 25 i bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen.