Vurdering af den dømtes forhold
§ 9
Kriminalforsorgen kan foretage en nærmere undersøgelse af den dømtes forhold (en egnethedsundersøgelse), såfremt forholdene væsentligt taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 h, stk. 1, nr. 2. Undersøgelsen kan gennemføres efter, at den dømte er påbegyndt afsoning af straf i fængsel eller arresthus, men inden denne er overført til afsoning med fodlænke på indkvarteringsstedet.