Kapitel 3 Almindelige bestemmelser om den kirkelige ligning
Ligningsbeløbet til kirkekasserne og provstiudvalgskasserne samt landskirkeskat pålignes folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune, dog at den kirkelige ligningsprocent fastsættes med 2 decimaler. Bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne om fordeling af kommunal indkomstskat mellem kommunerne finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2 Påligningen sker under ét for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne.
Stk. 3 Ved ligningen bortset fra medlemmer af valgmenigheder.
Stk. 4 En person fritages for kirkelige afgifter, når det dokumenteres, at den pågældende under ophold i udlandet har forpligtet sig til at yde bidrag af mindst samme størrelse til en derværende menighed under Dansk Kirke i Udlandet eller Dansk Sømandskirke i fremmede Havne. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5 Omfatter et sogn dele af forskellige kommuner, deles sognets ligningsbeløb imellem dem i samme forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes af kirkeministeren. På samme måde forholdes med ligningsbeløbet til provstiudvalgskassen, for så vidt provstiet omfatter flere kommuner.
Landskirkeskatten udbetales til det i § 10 nævnte administrative fællesskab og udbetales herfra til biskopperne og de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne udbetales til vedkommende menighedsråd. Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb afsat til reserven, jf. § 7, stk. 3, udbetales til provstiudvalget. Ligningsbeløb til selvstændige juridiske enheder, jf. § 1, stk. 2 og 3, hvor de deltagende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til provstiudvalget, udbetales direkte til enheden.
Stk. 2 Et beløb, der står tilbage på mellemregningskontoen ved regnskabsårets slutning, anvendes af kommunalbestyrelsen til nedbringelse af det følgende års ligning.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd eller provstiudvalget forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår.