I en kommune, der består af to provstier, kan kirkeministeren godkende, at der i stedet for to provstiudvalg og et budgetudvalg vælges ét fælles provstiudvalg for provstierne i kommunen. Provstiudvalget består af provsterne, mindst 4 og højst 8 læge medlemmer og 1 repræsentant for præsterne i provstierne. Medlemmerne vælges for provstierne under ét.
Stk. 2 En af provsterne udpeges som forretningsfører og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger.
Stk. 3 Det fælles provstiudvalg varetager samtlige opgaver, der er henlagt til provstiudvalg.