Kapitel 8 1 Regnskab, revision og tilbagebetaling
Foreninger aflægger regnskab for tilskud efter lovens kapitel 4, 5 og 7, herunder dokumentation for deltagernes samlede egenbetaling ved virksomhed efter kapitel 4 og 5. Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 2 Regnskabet skal dokumentere, at foreningen har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som foreningen aflægger efter stk. 1.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen fastlægger regnskabsperioden og frist for regnskabsaflæggelsen.
Stk. 5 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om formkrav til regnskabsaflæggelse og revision af regnskaberne.
Stk. 6 Kulturministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision m.v., herunder om digital aflæggelse af regnskaber.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør heraf, tilbagebetales eller modregnes i det kommende års tilskud. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne.
Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud rettes mod foreningen.
Stk. 2 Bestyrelsen hæfter personligt for det tilskud, som foreningen har modtaget efter denne lov, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter loven.