Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel på baggrund af lokale forhold. Grundlaget for beregningen af tilskuddet skal fremgå af modellen. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en vægtning mellem fag og emner.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsens samlede tilskud til folkeoplysende voksenundervisning efter dette kapitel må ved afregningen ikke overstige 1/3 af foreningernes samlede udgifter til
-
1) aflønning m.v. af ledere og lærere,
-
2) etablering af internetadgang til undervisere på hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer,
-
3) lokaler og undervisningsmaterialer til hold inden for fleksible tilrettelæggelsesformer og
-
4) annoncering, der kan henføres til de hold, der gennemføres inden for fleksible tilrettelæggelsesformer.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsens tilskud ydet efter § 8, stk. 2 og 3, og § 8a og foreningernes udgifter til aflønning m.v. af ledere og lærere til undervisning efter § 8, stk. 2 og 3, og § 8a er ikke omfattet af begrænsningen i stk. 2.
Stk. 4 En kommunalbestyrelses samlede tilskud for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne, jf. § 8, stk. 2, må ikke overstige 8/9 af udgifterne til aflønning m.v. af ledere og lærere i forbindelse med denne undervisning.